Verdens første Quantum Dot Color skærm

edbpriser.dk 09-08-48173 12:06

Den nye 27" E-Line-skærm, 276E6ADS, leverer professionel farvekvalitet med 100% NTSC og 99% Adobe RGB understøttelse, hvilket betyder mere levende, ensartede og virkelighedstro farver - alt sammen til en ganske forbrugervenlig pris.

Quantum Dot Color – gør forskellen

Quantum Dot Color er en innovativ nano-teknologi, der producerer meget præcise, mættede farver - faktisk over 30% mere farve end traditionelle sRGB LED-skærme.

Den koster en brøkdel i forhold til de fleste farvekritiske teknologier, og samtidig er der besparelser at hente på energiregningen, da den bruger 25% mindre energi.

Læs også: 7 sikre råd før du køber ny skærm

Artem Khomenko, produktchef for Philips-skærme Europa hos MMD, forklarer, hvad der gør denne teknologi så anderledes: "I en typisk LCD-skærm er der udsivning mellem RGB-kanaler, der påvirker, hvor godt skærmen kan dække farveskalaen. Denne nye LCD-skærm med Quantum Dot Color teknologi opnår langt skarpere skelnen mellem kanalerne, hvilket betyder ensartede, levende farver på tværs af hele spektret."

Den nye 27"-skærm understreger MMD's mål om at levere bedre opløsning og billedkvalitet til alle brugere, da det ikke kun er fagfolk, der nyder godt af nøjagtighed i farvegengivelsen. Den omfattende farvepalet er også ideel til filmelskere, amatørfotografer og designere, der ønsker trygheden i konsekvent og ægte farvegengivelse.

Philips 276E6ADS Quantum Dot Color PC skærm

For at udnytte den fantastiske farvekvalitet er det nyeste medlem af E-Line-serien udstyret med IPS-ADS-teknologi for ekstra skarpe billeder, Full HD-opløsning med 1920 x 1080 pixels samt en ekstra bred betragtningsvinkel på 178 grader.

Philips' Smart teknologier bygget ind i skærmen

Skærmen indeholder også Philips Smart teknologier, der giver farvepræstationen forbedret kontrast og lysstyrke: SmartImage Lite forbedrer dynamisk kontrast, farvemætning og skarphed, så det passer til, hvad der vises på skærmen.

Med SmartControl Lite kan brugerne hurtigt og nemt finjustere skærmparametrene.

SmartContrast justerer automatisk farve, kontrast og intensiteten af baggrundsbelysning, hvilket giver en endnu bedre oplevelse.

Den nye skærm indeholder desuden 5 ms SmartResponse.

Læs også: AOC's 35" skærm er mere buet end de andre

En anden værdifuld funktion til hjemmebrugere er MHL-forbindelse, der giver brugerne mulighed for at forbinde deres mobilenheder med skærmen ved hjælp af et valgfrit MHL-kabel.

Derefter er det let at nyde det mobile indhold på en meget større skærm med Full HD-opløsning, fremragende lyd fra de integrerede højttalere - og selvfølgelig Quantum Dot Color teknologiens nøjagtige farvegengivelse.

Den nye Philips 276E6ADSS-skærm er tilgængelig i butikkerne nu - find bedste pris her.