Video: OnePlus 5 slår iPhone 7 Plus i speed test

edbpriser.dk 28-06-2017 09:18

Man kan ikke påstå, at PhoneBuffs speed test mellem OnePlus 5 og iPhone 7 Plus er en videnskabelig redegørelse for, hvor kraftfulde de to smartphones reelt set er, men den giver et fint billede af, hvordan de to mobiltelefoner vil føles i daglig brug.

iPhone 7 Plus, der blev lanceret i 2016, har indtil nu fejet alle konkurrenter af banen inklusive Samsung Galaxy S8, som udkom i år, i disse speed tests, så det er unægteligt en kraftfuld A10 Fusion processor, Apple har udstyret den med sammen med 3 GB RAM.

Læs også: Her er den nye OnePlus-mobil

OnePlus 5 på den anden side er udstyret med Qualcomms spritnye Snapdragon 835 processor og hele 8 GB(!) RAM, og så kører den Android 7.1.1 som styresystem mod iPhone 7 Plus' iOS 10.3.2.

OnePlus 5 vs iPhone 7 Plus speed test

Tæt løb mellem Android og Apples topmobiler

Selvom OnePlus 5 stikker af fra iPhone 7 Plus i starten af testen, som starter ved 1:35 i videoen herunder, så indhenter iPhone 7 Plus den igen, for til slut at hive sejren hjem i anden omgang, hvor alle applikationerne bliver åbnet igen.

Læs også: Dette kunne være det endelige design af iPhone 8

Så det er en ganske smal sejr til OnePlus 5, der lader til at skyldes iOS 10's langsommere animationer, men mon ikke OnePlus-folkene og indehaverne af den nye Android supermobil er superglade for resultatet og håneretten uanset hvad.


Kilde: PhoneBuff