Video viser fordelen ved de 2 GB RAM i iPhone 6s

edbpriser.dk 22-07-47713 05:43

Apple har (omsider) udstyret deres iPhone med 2 GB RAM i de nye 6s og 6s Plus modeller, og det skulle gerne give en hurtigere og mere stabil brugeroplevelse.

Som du kan se i videoen fra iDownloadblog herunder, er forskellen meget tydelig i Safari browseren på iPhone 6s, hvor de åbner en stor mængde grafiktunge websites i faneblade.

Når de så går tilbage til de først åbnede sites, er siderne stadig gemt i den større hukommelse på iPhone 6s, mens siderne skal loade påny i iPhone 6.

Det er måske ikke verdens største problem, der er blevet løst her, men det viser, hvordan den ekstra RAM kan gøre brugeroplevelsen endnu bedre på de nye iPhones.

Læs også: Den billige ASUS ZenFone 2 har 4 GB RAM og ja, det betyder noget, som du kan se i videoen her

Og den ekstra RAM vil jo også kunne bruges af andre applikationer, der kan drage nytte af den udvidede midlertidige hukommelse.

iPhone 6 Plus indeni

Konkurrenterne har haft 2 GB RAM i flere år

Man kan roligt sige, at det var på tide, at Apple opgraderede denne del af deres smartphone, for topmodellerne fra konkurrenter som Samsung har haft 2 GB RAM siden 2013, hvor Samsung Galaxy S4 blev lanceret.

De nyeste flagskibe, Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, HTC One (M9) og LG G4, har alle fået 3 GB RAM at gøre godt med, så Apple er fortsat ikke markedsledende på dette område.

Men hvad gør det med salgstal som deres...

Læs også: Apple gjorde det igen: iPhone 6s slog alle salgsrekorder