Vind 30.000 kr. i Copenhagen eStar 2010

edbpriser.dk 26-02-42254 11:50

FIFA.dk og CopenhagenROBOT har allieret sig og sat "FIFA 10" på programmet, og vi kan nu sikre dig en kanon oplevelse i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Landets bedste spillere vil være på pletten og kæmpe om den største pengepulje på dansk grund; vil du også være der?

Vi lever i en tid hvor den elektroniske sport stormer frem, og en af stjernerne der lyser klarest er sportsspillet "FIFA 10". Denne position bliver yderligere forstærket af, at der under CopenhagenROBOT bliver åbnet op for den største FIFA turnering på dansk grund. Med en rekordsættende præmiepulje på hele 30.000 kroner, er der lagt i ovnen til et brag af en virtuel fodboldfest!

Biografen Palads, i hjertet af København, vil danne rammerne om den storslåede turnering, og der vil være show-kampe direkte på Axel Torv, foran tusindvis af hujende tilskuere. Stemningen vil være intens, og du og dine venner vil få en helt unik FIFA-oplevelse, hvad enten du kommer som spillende deltager eller som tilskuer.

Turneringen, Copenhagen eStar 2010, vil være startskuddet på en ny æra for sportsspillet og være med til at sætte standarden for fremtidige FIFA events. The sky is the limit, og du og dine venner er derfor inviteret til en FIFA-oplevelse ud over det sædvanlige!

Du kan på FIFA.dk få løbende opdateringer, med alt fra tilmelding, regelsæt og info om udenlandske spillere.

Info om "FIFA 10":
"FIFA 10" er det bedst sælgende sportsspil i Danmark, og spillet bliver ved med at tiltrække nye fans, mens de eksisterende fans bliver ved med at grine og græde med de virtuelle fodboldspillere. Især konsol-udbredelsen af "FIFA 10" er eksploderet de seneste år, og vi vil uden tvivl se denne tendens tage til de kommende år.

Navn: Copenhagen eStar 2010

Dato: Fredag d. 30. april
Sted: Palads Biografen, København
Entre: Gratis for tilskuere og 100 kroner for at være med i turneringen.
Arrangør: FIFA.dk og CopenhagenROBOT

Køb billetter på Billetlugen.dk

Læs turneringsreglerne her

Læs mere på FIFA.dk