Vind "Away We Go" på DVD - AFSLUTTET

edbpriser.dk 22-07-42076 03:03

Burt (John Krasinski) og Verona (Maya Rudolph) har været sammen længe. De er nu begge i trediverne, bor trygt og godt i Colorado og skal snart være forældre. Graviditeten går planmæssigt, men da Verona er seks måneder henne, får parret en overraskende nyhed af Burts excentriske forældre Jerry og Gloria Farlander (Jeff Daniels og Catherine O’Hara). Det viser sig, at det ældre ægtepar vil flytte væk fra Colorado, og dermed forsvinder også hovedårsagen til, at Burt og Verona bor der. Så nu skal de finde et nyt sted, hvor de kan føle sig hjemme.

Burt og Verona har venner og familie spredt ud over hele USA, så de beslutter sig for at tage på en rejse for at finde ud af, hvor det vil være bedst at starte den lille nye familie. Byer skal vurderes, venskaber skal genfindes og familiemedlemmer skal opstøves. Første stop er Phoenix, hvor parret er til hundevæddeløb med Veronas frisindede (og ofte upassende) tidligere kollega Lily (Allison Janney) og hendes knap så frisindede familie bl.a. manden Lowell (Jim Gaffigan). Derefter går turen til Tucson, hvor de besøger den skønne Grace (Carmen Ejogo) Veronas søster.

Grace er Veronas eneste levende familie og en meget tæt samtale mellem dem, giver Verona nyt mod på projektet. Det får hun så sandelig også brug for i Wisconsin, hvor Burts kusine Ellen, nu kaldet LN (Maggie Gyllenhaal), bor med Roderick (Josh Hamilton). Over en middag udbreder LN og Roderick sig om deres specielle holdninger til børneopdragelse og huslighed, og Burt og Verona skynder sig videre til Montreal. Her får de en varm velkomst af deres tidligere college-kammerater Tom og Munch (Chris Messina og Melanie Lynskey).

Huset ser ud til at være fuldt af børn, glæde og kærlighed, og Tom og Munch har tilsyneladende fundet opskriften på en lykkelig familie. De fire venner tager i byen for at more sig, men aftenen ender som en kraftig påmindelse om, hvor meget det kræver at holde sammen på sit forhold og familien. Burt får et telefonopkald, der gør, at parret må tage en uplanlagt tur til Miami, hvor Burts bror Courtney (Paul Schneider) bor - og her gør Burt og Verona en opdagelse…

Vi har trukket 3 vindere:

Bent Pedersen fra Odense
Monica Christensen fra Aars
Pia Sroka fra Odense

Stort tillykke til jer alle tre.


Leveret af Filmtrailer.com