Vind "District 9" på Blu-ray eller DVD - AFSLUTTET

edbpriser.dk 12-01-2010 13:18

For 20 år siden blev Jorden kontaktet af fremmede væsner fra rummet for første gang. Mennesket ventede på det fjendtlige angreb eller det smukke møde med en overjordisk kultur, der ville medføre store teknologiske fremskridt. Men det skete ikke. De fremmede kom, men de var blot flygtninge - de sidste overlevende fra en fjern verden. De fremmede væsner fik midlertidigt husly i Sydafrikas Distrikt 9, mens verdens nationer diskuterede, hvad der skulle ske med dem.

Nu er tålmodigheden sluppet op, og situationen er ved at blive kritisk. De fremmede væsner er blevet sat under kontrol af det private selskab Multi-National United (MNU), som ikke har nogen interesse i væsnernes velbefindende. Derimod vil selskabet kunne tjene styrtende med penge, hvis det lykkes at aktivere væsnernes storslåede og fremmedartede våben. Alle forsøg er hidtil mislykkedes, da aktivering af våbnene kræver, at man har de fremmede væsners DNA.

Spændingerne mellem menneskene og de fremmede bliver udløst, da en MNU-medarbejder, Wikus van der Merwe (Sharlto Copley), bliver ramt af en mystisk virus, som begynder at ændre strukturen i hans DNA. Pludselig er Wikus verdens mest eftersøgte mand og ikke mindst den mest værdifulde, for han er måske nøglen til at aktivere de fremmede væsners våben og teknologiske hemmeligheder. Afskåret fra alt og alle er der nu kun ét sted på hele kloden, hvor han kan gemme sig: Distrikt 9.

"District 9" er baseret på en kortfilm ved navn "Alive in Joburg" af den tidligere special effects mand Neill Blomkamp.

Da Peter Jackson så "Alive in Joburg", hjalp han Neill Blomkamp med at få historien filmatiseret som en spillefilm, og "District 9" blev en af sidste års store positive overraskelser i biografen og indtjente over 100 mio. dollars i USA alene.

Vi har trukket 2 DVD vindere og 2 Blu-ray vindere:

DVD:
Torben Nørgaard fra København
Rasmus Feldtmose fra Storvorde
Blu-ray:
Thomas Dalgaard Andersen fra Kalundborg
Peter Rasmussen fra Vallensbæk Strand

Stort tillykke til jer alle.


Leveret af Filmtrailer.com