Vind "EA Sports Active 2" til PlayStation 3 eller Xbox 360 - AFSLUTTET

edbpriser.dk 26-03-42851 05:40

Millioner af mennesker over hele verden har oplevet de revolutionerende, interaktive fitness-muligheder i "EA Sports Active" – det bedst anmeldte fitnessprogram til Wii*.

"EA Sports Active 2" er en ny samling af digitale fitness-programmer til flere forskellige spilkonsoller, der fokuserer på både at forbedre brugernes muskelstyrke, udholdenhed og smidighed, samtidig med at det sikrer en intens gang konditionstræning.

Total Body Tracking med pulsmåler
Ved hjælp af det trådløse ’Total Body Tracking’-styringssystem, der kombinerer en pulsmåler med indsamling af bevægelsesdata, sikrer "EA Sports Active 2" en præcis træningsoplevelse og målbare resultater.

Derudover vil brugerne kunne følge og dele både deres træningsprogrammer og pulsdata via den nye EA SPORTS Active 2-online-central**.

En nylig undersøgelse udført af University of Victoria i British Columbia konkluderer, at brugen af "EA Sports Active 2" lever op til fitness-retningslinjerne for træningsintensitet og kalorieforbrænding opstillet i offentlige sundhedsanbefalinger fra bl.a. American College of Sports Medicine (ACSM), den førende autoritet indenfor træningsvidenskab i Nordamerika.

"EA Sports Active 2" til eksamen
EA SPORTS bestilte en undersøgelse af "EA Sports Active 2"s foruddefinerede ‘Mountain Gravity’-udfordring for at finde ud af, hvor effektivt programmet er. Undersøgelsen testede 15 fysisk aktive voksne på mellem 23 og 33 år for at finde den relative trænings-intensitet og kalorieforbrænding ved brug af "EA Sports Active 2".

Resultaterne ved træningen levede op til retningslinjerne fra ACSM for effektiv fysisk fitness, som anbefaler, at man træner ved en intensitet på mellem 64 og 94 procent af sin max-puls eller ved 40 til 85 procent af sin maksimale iltoptagelse, ligesom man skal forbrænde mindst 200-300 kalorier ved hver træning, fem dage om ugen, for at vedligeholde et godt helbred og holde vægten nede.

“EA Sports Active 2 Mountain Gravity levede op til de offentlige retningslinjer for effektiv træning,” siger Ryan Rhodes, professor ved University of Victoria's laboratorium for adfærdsmedicin. “Resultaterne indikerer, at "EA Sports Active 2" kan forbedre konditionen og påvirke kropsbygningen positivt, når det bruges jævnligt som del af en sund, aktiv livsstil.”

70 nye øvelser og fitness-aktiviteter
Få sveden til at springe med "EA Sports Active 2", der indeholder mere end 70 nye øvelser og fitness-aktiviteter inklusive en lang række øvelser, som først nu er blevet mulige med det nye, komplette og trådløse bevægelsesregistreringssystem for hele kroppen. Ved hjælp af puls-data, som vises på skærmen, vil brugerne blive i stand til at følge intensiteten ved deres træning og optimere deres indsats, så de hurtigere når deres fitness-mål.

Et nyt 9-ugers program fungerer som en fitness-vejviser, der holder brugerne motiverede og på rette kurs mod opnåelsen af deres fitness-mål. Brugerne vil også kunne downloade nye træningsprogrammer og –øvelser med deres online-forbundne PlayStation 3 og Xbox 360 konsoller, så de hele tiden får en udfordrende og afvekslende træningsoplevelse**.

"EA Sports Active 2" fås til PlayStation 3, Kinect til Xbox 360 og Wii. Yderligere information kan findes på www.easportsactive.com

Vi har trukket 1 PlayStation 3 vinder og 1 Xbox 360 vinder:

PS3: Morten Rasmussen fra Hvidovre
Xbox 360: Tone Haagensen fra Jægerspris

Stort tillykke til jer begge.

Se alle vores konkurrencer her

* Ifølge Metacritic.com, november, 2010
** Internetforbindelse og EA-konto er påkrævet.