Vind fede højttalersæt fra Sandberg - AFSLUTTET

edbpriser.dk 26-04-43174 09:40

Den lille genistreg
Sandberg Urban StreetSound 2.0 er et innovativt højttalersæt til din laptop. Tilslut kun et enkelt USB stik - så får højttalerne strøm, og er klar til at spille med det samme.

Men det er ikke det hele! For det her er ikke bare endnu et stereo højttalersæt. Urban StreetSound er nemlig bygget sammen med et USB lydkort. Det giver nogle fordele!

For det første er de lette at tilslutte. Ét stik ind i computeren, så har højttalerne både lyd og strøm til forstærkeren - også når der ikke lige er en stikkontakt i nærheden.

For det andet er det en problemløsning for de, som bruger IP telefoni, voicechatter eller bare har det med at skifte mellem headset og højttalere. For med det her højttalersæt i USB-stikket kan man beholde headsettet i de almindelige mini-jackstik.

Da højttalerne har deres eget lydkort indbygget, kan man simpelt hen indstille hvert program til at bruge enten headset eller højttalere. En enkel og smuk løsning på et problem, som generer mange hver dag. I vanlig Sandberg stil er alt gjort så let som muligt, så installationen er driverfri.

Tag højttalerne med dig, så du er klar til at pumpe op for musikken når som helst og hvor som helst.

Hvis der skal være mere af den gode lyd
Sandberg X-Plosion Speaker Set 2.1 er til dem, der gerne vil have masser af lyd uden at skulle finde sig i store mørke trækasser.

X-Plosion Speaker Set 2.1 er et virkeligt kraftfuldt højttalersæt, der seriøst kan blæse noget lyd igennem. Det gælder, hvad enten der skal mere knald på lyden i dine spil og film, eller du skal sætte gang i den til en fest.

Den store subwoofers 20W effekt og 5.25” Monster Size Dome Speaker giver dig ordentlig drøn på bassen, mens de to effektfulde 10W bordhøjttalere yder en lækker og afbalanceret diskant. Lydstyrke, bas og diskant reguleres nemt direkte på subwooferen.

Du er lynhurtigt igang, da sættet nemt opsættes med de medfølgende kabler.

Vi har trukket 2 vindere af Urban StreetSound 2.0 USB sættet og 2 vindere af Sandberg X-Plosion Speaker Set 2.1:

Urban StreetSound 2.0:
Mads Thrane fra Viborg
René Sindberg fra Jelling
X-plosion Speaker Set 2.1:
Mike Patrick Nørløv Andersen fra Sakskøbing
Iben Andersen fra Hinnerup

Stort og lydeligt tillykke til jer alle.

Se alle vores konkurrencer her