Vind "Gears of War 3 Limited Edition" til Xbox 360 + T-shirt - AFSLUTTET

edbpriser.dk 19-09-2011 13:54

Fortællingen i "Gears of War 3" fortsætter 18 måneder efter hændelserne i det foregående spil, hvor menneskene tabte borgen Jacinto.

Marcus, Baird, Dom og kompagni fortsætter deres kamp for at redde den menneskelige civilisation, mens de i "Gears of War 3" kæmper mod Locust og står ansigt til ansigt med nye farer og udfordringer fra planetens indre gennem hele spillet.

Der er dermed lovet intens action i bedste Epic Games stil, hvor overdimensionerede våben er brugt til at forvandle fjenden til den selvsamme aske, de er opstået fra.

"Gears of War 3" gør det for første gang i serien muligt at spille 4 spillere sammen i co-op, hvor man kan slå sig sammen med sine venner og gennemføre hele spillet i fællesskab.

Derudover har man i "Gears of War 3" også introduceret tre spilbare kvindelige karakterer: Samantha Byrne, Anya Stroud og Bernadette Mataki. Herudover er der en ny karakter ved navn Jace Stratton med, som også bliver nævnt i "Gears of War 2".

"Gears of War 3" indeholder mange flere spilbare karakterer, samt helt nye fjender og med disse nye fjender følger også udviklingen af nye og ekstreme våben. I bedste Epic Games stil er der sørget for ekstremt dødelige måder at bringe dine fjender i knæ på.

"Gears of War 3" indeholder nogle af de allerede kendte våben, hvoraf nogle af dem er med modifikationer, men derudover er der også sørget for nye våben, som hver især har deres specielle egenskaber og design.

Udover selve spillet indeholder "Gears of War 3 Limited Edition" også samlerobjekter i form af:
• Octus-medalje for krigsdeltagelse
• Eksklusiv Adam Fenix multiplayer-figur
• COG-flag af stof
• Adam Fenix' personlige ejendele: Hans sidste vilje og testamente, den oprindelige skematiske tegning af Hammer of Dawn og andre af Fenix' familieklenodier

Indhold i "Gears of War 3 Limited Edition"

Vi har trukket 1 vinder:

Kim Wollesen fra Århus

Stort og Limited Edition tillykke til dig.

Se alle vores konkurrencer her