Virtual Reality til PlayStation har fået sit endelige navn

edbpriser.dk 18-12-47674 10:43

Sony har løftet sløret for det endelige navn til deres Virtual Reality headset, der indtil nu er gået under navnet Project Morpheus, og det blev et navn, som lå lige for: PlayStation VR.

Læs også: Hurtig gamer skærm med stærke specs

Navngivningen fandt sted på Tokyo Game Show, som er i gang nu, og her vil det være muligt at prøve PlayStation VR headsettet og flere spil, der er optimeret til Virtual Reality.

Store VR planer til næste år fra PlayStation

Vi skal dog stadig vente til 2016, før vi kan købe et PlayStation VR headset og rode forvildet rundt hjemme i stuen, mens vi kæmper mod aliens, racerbiler eller hajer som i launch-titlen "The Deep" (se video herunder).

PlayStation VR headset

Sony har mere end 30 Virtual Reality spil under udvikling, som skal være med til at sælge PlayStation VR headsettet til næste år.

Og det lader ikke til at blive billigt, da Sonys Shuhei Yoshida på E3-spilmessen tidligere i år udtalte, at headsettet kommer til at koste flere hundrede dollars, som jo skal lægges oven i prisen for PlayStation 4 konsollen.

Læs også: Potent gamer PC til entusiasterne

Derfor er det også vigtigt, at PlayStation VR har et massivt opbud af spil til at retfærdiggøre investeringen.


Kilde: The Verge