Windows 8 klar i april 2012

edbpriser.dk 29-06-2011 14:36

Den respekterede Windows-ekspert og ZDNet-journalist, Mary-Jo Foley, har fået flere interessante tips.

Klar allerede i april 2012?
Foley har fået at vide af en velinformeret anonym kilde, at Windows 8 når RTM-stadiet (Released To Manufacturing) i april 2012 - hvis alt går efter planen, naturligvis.

For når det gælder kodning, for ikke at tale om kodning af et helt operativsystem, er der meget, som kan gå galt.

Beta i september
En april-lancering næste år er tidligere, end mange havde forventet, men synes du alligevel, at ventetiden er for lang (det gør vi) kan vi glæde dig med, at den samme kilde hævder at vide, at den første beta-version lanceres i september i år.

Det er på BUILD konferencen, som løber af stablen fra 13. til 16. september, at beta-versionen til udviklere bliver frigivet ifølge rygterne.

På samme konference dukker Internet Explorer 10 også op for første gang, som er den browser, der vil være at finde i Windows 8.

RC-test for folket
Akkurat som med Windows 7 kommer der en næsten færdig test-version (en RC) af Windows 8, som alle kan prøve, lige før RTM-udgaven kommer på markedet, ifølge de samme kilder.

Microsoft havde stor succes med den offentlige test-version af Windows 7, der skabte masser af omtale overalt på nettet og masser af feedback til Microsoft.

Windows 7 gik RTM 22. juli 2009 og var at finde i butikkerne 22. oktober samme år i en engelsk udgave.


Denne artikel blev oprindeligt bragt på ITavisen.no