Windows 8.1 opdatering lover forbedringer til muse-brugerne

edbpriser.dk 03-02-2014 12:28

Microsofts første opdatering til Windows 8.1 er dukket op på flere fildelingstjenester her i weekenden, selvom den først bliver officielt frigivet i næste måned, skriver The Verge.

Søge-ikon og power-knap på startskærmen i Windows 8.1

Allerede på startskærmen kan man finde de første åbenlyse forbedringer i form af et søge-ikon og en power-knap, der i førstnævntes tilfælde bringer brugeren til det sædvanlige søgefelt i siden.

Læs også: Nu skal du køre Windows og Android på samme maskine

Power-knappen giver adgang til en simpel dropdown-menu, hvor man kan vælge at lukke ned, genstarte eller lade computeren gå i "sleep mode".

Ny titel bar i toppen af applikationerne

En ny titel bar bliver tilføjet i toppen af Windows 8-applikationerne, der gør det nemt for muse-brugerne at lukke og minimere applikationerne.

Windows 8.1 Update 1 giver en ny titel bar til applikationerne. Foto: The Verge
Windows 8.1 Update 1 giver en ny titel bar til applikationerne. Foto: The Verge.

Samtidig bliver det muligt at sætte applikationen fast i højre eller venstre side af skærmen, hvis man gerne vil have to applikationer kørende samtidig.

Den samme funktionalitet er også blevet tilføjet ikonerne på startskærmen, der med et højreklik med musen åbner en menu, hvorfra man kan vælge at lave størrelsen på ikonet om, fjerne applikationen fra startskærmen med mere.

Windows 8.1 Update 1 med den nye menu til ikonerne / Live Tiles. Foto: The Verge
Windows 8.1 Update 1 med den nye menu til ikonerne / Live Tiles. Foto: The Verge.

Update 1 til Windows 8.1 kommer 11. marts

Herudover kommer update 1 med en mængde andre større og mindre ændringer, der - forhåbentlig for Microsoft - gør deres Windows 8 styresystem endnu mere tillokkende for brugerne.

Læs også: Gør Windows 8 stærkere med disse tips

Update 1 står til at blive frigivet af Microsoft den 11. marts, hvilket er i tilpas tid forud for deres Build udvikler konference, som i år løber af stabelen den 2. til 4. april.