At vælge den helt rette printer afhænger først og fremmest af dit printbehov. Få et overblik over de mest almindelige printertyper og brugsmønstre her. Laser eller blækprinter? Generelt er en blækprinter (også kaldet inkjetprinter) det oplagte valg, hvis du ofte har brug for udprint med farvefotos og grafik, da blækprintere generelt set giver den bedste printkvalitet. En laserprinter er derimod oplagt, hvis du hovedsageligt printer tekstdokumenter, og du har behov for at printe store mængder dokumenter i en fart. Multifunktionsprinter? Udover at vælge imellem blæk eller laser, kan du overveje en multifunktionsprinter (også kaldet alt i en-printer). Denne kan udover at printe også scanne, kopiere samt evt. faxe. Dermed sparer du plads, hvis du ofte har brug for flere af disse funktioner.
Populære mærker: Brother printer Canon printer HP printer Epson printer OKI printer