Køb af SSD harddisk
To typer: Intern eller ekstern SSD harddisk:
Intern SSD harrdisk: En intern SSD monteres i en stationær eller en bærbar computer.
Ekstern SSD harrdisk: En ekstern SSD tilsluttes ofte til computeren via et kabel, sædvanligvis USB 3.0, USB 3.1, USB Type C eller Thunderbolt. Der findes derudover få drev, der understøtter Wi-Fi. Den eksterne SSD består i realiteten af en intern SSD, der er monteret i et kabinet med integreret interface til harddisken. Da en SSD er meget mindre end en harddisk, er alle SSD’er i princippet portable.
Håndgribelige kvaliteter:
SSD′er baseres på såkaldt ′non volatile′ NAND-flash-ram, hvilket betyder, at SSD′en modsat systemram bevarer data, når strømmen slukkes.
NAND-flash findes i flere typer. I de senere år har 3D-NAND fået større udbredelse, og anvendelsen af denne teknologi kan påvirke ydelsen af hver NAND-type, så grænserne vil udblødes.
- SLC: Den dyreste NAND-type at producere, men også typen med den længste forventede levetid, samt den bedste fejlmargin når det kommer til dataoperationer. Den er derfor meget brugt i SSD′er til erhvervsbrug
- MLC: Multi-level-celle er meget billigere at producere og benyttes meget i SSD′er til det private marked. Som udgangspunkt har en MLC- en lavere levetid end en SLC-SSD.
- TLC: Triple-level-celle er den type, der typisk anvendes i de billigere SSD′er. Den forventede levetid i forbindelse med læse/skrive levetid er lavere end ved MLC-NAND.
Controlleren: Den indbyggede controller er ansvarlig for kommunikationen mellem SSD′en og resten af systemet. Controlleren og dens firmware kan betyde meget for ydelsen og holdbarheden af en given SSD. To ellers identiske SSD′er kan have forskellige karakteristika og ydelse grundet controlleren og firmwaren. Som køber kan det være svært at vide, hvilken controller der sidder i den SSD, du vil købe, og hvad det betyder for ydelsen. Kig derfor på features for at få et billede af SSD′ens samlede kvaliteter.
Ting det er værd at holde øje med er, om SSD′en understøtter ′trim′-kommandoen, så undgår man, at SSD′ens hastighed forringes med tiden. Trim-kommandoen forhindrer unødvendige slettekommandoer og sørger for en generel højere hastighed ved skrive-operationer.
Format/formfaktor: SSD′er fås i forskellige formater men mest normalt er 2,5″, samt M.2-formatet. I mindre grad kan man finde mSATA, der er M.2s forgænger samt 1,8″ drev. M.2-formatet er et aflangt indstikskort, der benytter sig af enten et SATA-interface eller et PCI-E-interface. Modulerne kan være af forskellig bredde og længde, man skal derfor være sikker på, at et valgt M.2-modul også understøttes før køb. Første cifre betegner bredden og næste hold cifre længden på M.2 SSD-modulet. Således er en M.2 2280 SSD 22 mm bredt og 80 mm langt.
Interface: Her benyttes enten SATA 6.0Gb/s interface, eller et PCI-E-interface. Førstnævnte kan enten være et standard SATA-interface eller et M.2-interface. SSD′er med PCI-E-interface kan enten benytte en standard PCI-E slot eller et M.2-interface. De hurtigste hastigheder opnås ved at vælge SSD′er med PCI-E-interface – husk her at SSD′en skal understøtte NVMe, før interfacets fordel fuldt ud kan udnyttes.
Kapacitet: Man kan få SSD′er med meget høj kapacitet. Den højeste kapacitet for et drev til privat brug er 4 TB, men det er voldsomt dyrt. I dag er det gyldne punkt for SSD′er ved at skifte fra 256 GB til 512 GB grundet de lavere priser.
Hastighed:
Hastighed afhænger ikke kun af den anvendte NAND-hukommelse, men også af controlleren og firmwaren. Derfor kan der være forskelle på, hvorledes forskellige SSD′er opfører sig i forskellige brugsscenarier, selv om de på papiret er nogenlunde lige hurtige. Læs derfor altid test af de ønskede SSD′er før køb.
Hastigheden for en SSD angives i MB/sm, når det kommer til læse/skrivehastighed, nogle er så hurtige, at vi kan tale om GB/s. Der er stor forskel på hastigheden, generelt er PCI-E SSD′er hurtigere, men der kan være forskel på forholdet mellem læse- og skrivehastighed.
Den gennemsnitlige søgetid er langt bedre for alle SSD′er end ved en traditionel harddisk. Det og den generelle højere hastighed gør, at man i dag om muligt bør vælge en SSD som systemdrev.
Selvom NAND-hukommelse er hurtig, så er visse SSD′er udstyret med en vis mængde DRAM cache, som speeder tingene op ved skrivning til og fra drevet. I produkter til privat brug er 1 GB DRAM normalt den største mængde.
Levetid: Selvom den forventede levetid for hver enkelt celle i NAND-hukommelse svinger en del, skal man ikke være bekymret for, at ens SSD holder op med at virke fra dag til dag. Ved normalt brug burde der selv for de kortlevende NAND-typer være flere års levetid.