Hvis man nu gerne vil være Youtuber eller bare streame sine spil på en af de mange platforme på nettet, hvilken computer har man så brug for?
Vi tænkte, at den bedste måde at besvare netop det spørgsmål på er ved at spørge en af Danmarks allerstørste Youtubere og se lidt på, hvad der sidder i hans computer.
Så her på siden kan du finde ud af, hvilken PC den danske Youtuber ComKean har - altså præcis hvilket hardware, der sidder i den, og vi har også set lidt på, hvilke opgraderinger han kunne tænke sig i fremtiden på sin byg selv PC.
Hvis du som mange andre ser videoer og streams online af folk, der spiller f.eks. Ark, Minecraft eller Roblox, så kender du sikkert navnet ComKean.
ComKean er en dansk youtuber, for nogen Danmarks største youtuber, og for mange er han Danmarks bedste. Han er blandt de 6 nominerede i kategorien “Årets Gamer” til Guldtuben 2018, der er den årlige hyldest af Danmarks bedste skabere af videoindhold.
ComKean er blandt andet kendt for et ganske bestemt udtryk "Easy Peasy Lemon Squeezy", som også er blevet til en sang i samarbejde med GammelFar Musik.
Så uanset om du kender ham fra Youtube eller Twitch, så har du måske – ligesom os – tænkt over, hvilken PC han bruger til at spille på.
Vi har fået lov til at kigge på hvilket hardware, der sidder i ComKeans gamer PC. Så skal du i gang med en byg selv gamer PC, så kan du nu få lidt inspiration her.
Hvis man er professionel gamer, har man nogle bestemte krav til sin PC og det hardware, der sidder i den. Det er ikke så meget anderledes for en Youtuber/streamer, dog skal man her også kunne rendere og redigere sine videoer. Man skal også have en masse både audio- og videoudstyr, så både lyd og billede tager sig bedst ud for ens følgere.
Derudover er vi fået lov til at høre lidt om, hvad ComKean i fremtiden ønsker at opgradere sin PC med.